Pages Navigation Menu

Min fascination

Jeg er vældigt inspireret af flere forskellige religioner, når det gælder holdninger, dagligt liv og gøren og laden. Men én helt speciel religion har altid fascineret mig mere end andre. Ikke fordi  jeg som sådan kan tilslutte mig den rent værdimæssigt og åndeligt, men selve historierne, navnene – ja, det hele fascinerer mig utroligt meget. Den egyptiske religion. Jeg vil ikke ud i en stor redegørelse af den; det gider I for det første ikke læse, og for det andet bliver indlægget alt for langt så! Men den old-egyptiske religion taler til en helt særlig del af mig. Jeg er især betaget af skabelsesberetningen. Den er makaber, fascinerende og meningsfuld – på en meget særegen måde. Nun er ur-oceanet – kosmos. Dette tomme, mørke, ubevægelige rum ligger øde hen lige indtil Atum (Ra) skaber sig selv…fantastisk nok! Atum er lyset! Så sker der det totalt vilde, at Atum ved hjælp af masturbation skaber sin søn, Shu og sin datter, Tefnut. Disse to er ikke bare søskende – de bliver også gift og avler Geb og Nut, jorden og himlen. Deres far, Shu, som var luften, løftede Nut op over Geb  og de avlede så videre i gudebilledet! Ja, jeg ved det. Det er incest og indavl så det batter! Men det skal ligeså meget ses som  et samfundsbillede; i datidens Egypten var det langt fra ualmindeligt med indavl. En morfar kunne sagtens ægte sit kvindelige barnebarn, hvis omstændighederne var til det, og en bror og en søster kunne sagtens ægte hinanden og få børn sammen – ligesom i skabelsesberetningen.

Synes I, det lyder for vildt? Eller kan i rent faktisk godt forholde Jer til det? Personligt er jeg ikke religiøs tilhænger af den egyptiske oldreligion. Men det gør  ikke fascinationen af den mindre.

Jeg har faktisk tænkt, at jeg til sommer vil tage en tur til Ægypten. Det har været en drøm længe. Jeg har tænkt mig at tage et lån fra Ferratum, hvilket jeg kender flere, der har gjort med stor succes!

(Visited 86 times, 1 visits today)